Find gode ideer til fede konfirmationsgaver

0

Uanset om du skal købe en konfirmationsgave til en pige eller en dreng, er der nogle ting, som altid vil være sikre vindere, men som også er gaver, der egner sig til at give til en konfirmation. Gaver, som vil holde sig i lang tid, og som er lidt mere specielt end det, man måske normalt ville give. Selvfølgelig kan pengegaver altid være et hit, især hvis konfirmanden ønsker sig større og dyrere ting. Men du kan også give reelle ting, som vil være mere personligt at give til en konfirmation. Det er som regel sjovere, fordi man gerne vil markere den store dag med gaver, der har betydning, og som vil blive husket.

TIP: Du finder her en masse gode konfirmationsgaveidéer

Elektronik i konfirmationsgave

Elektronik er populært at give i gave til konfirmanden uanset køn. En ny computer er altid dejligt, og kan holde sig i flere år, og vil være gavnligt at få på dette tidspunkt, især hvis de ikke har haft deres egen computer inden konfirmationsdagen. Der går nemlig ikke længe fra konfirmationsalderen til at konfirmanden skal fortsætte på noget andet efter folkeskolen – måske gymnasiet? Og ellers vil de fleste unge generelt i dag gerne have deres egen computer. Det kan også være en ny telefon eller en tablet. Det er også elektronik som er vigtigt i de unges (såvel som de voksnes) liv i dag, og som konfirmanden vil kunne få stor glæde af. Et armbåndsur kan også være fint at give i konfirmationsgave uanset om det er en dreng eller en pige, der skal konfirmeres. Selvfølgelig er det altid vigtigt at holde øje med hvad konfirmanden selv ønsker sig, og hvis de ønsker sig nogle af disse ting, er det vigtigt at finde ud af nogle mere nøjagtige detaljer omkring deres ønsker. En computer er ikke bare en computer: der er f.eks. meget stor forskel på en computer lavet med fokus på at spille computerspil på den, eller om de ”bare” skal bruge den til skoleopgaver, sociale medier osv. Der er også stor forskel på hvilken telefon folk vil have, og det samme gælder for armbåndsure: skal det være et digitalur, eller et mere traditionelt ur? Skal det have mange funktioner? Læderrem? Der er mange detaljer, der kan være godt at have på plads, inden du går ud og leder efter en gave til konfirmanden.

Giv konfirmanden en personlig oplevelse i konfirmationsgave

Du kan også – hvis du har en forholdsvis tæt relation til hovedpersonen på konfirmationsdagen – finde på en endnu mere personlig gave at give. Hvis du ved at konfirmanden kan lide noget specielt, kan du invitere konfirmanden i biografen, ud og shoppe, på museumsbesøg, på en forlænget weekend til konfirmandens yndlingshovedstad eller hvad der nu skulle interessere konfirmanden. Det kan også være konfirmanden aldrig har prøvet at ride før eller aldrig har prøvet at stå på skøjter før. Find på noget, som I kan lave sammen, som kunne betyde noget særligt for konfirmanden. På den måde giver du ham/hende noget, som de vil huske til en hver tid.

Del.

Om skribenten

Skriv din kommentar