Fitness modvirker livsstilssygdomme

0

Al forskning foretaget omkring emnet fitness og motion underbygger, at det det har en positiv effekt på kroppens kredsløb, og er medvirkende til at nedsætte risikoen for livsstilsygdomme som f.eks. sukkersyge, og kan ligeledes reducere risikoen for kræft, hvis man dyrker fitness og motion regelmæssigt.

Fitness er god medicin mod folkesygdomme

Folkesygdomme er sygdomme, som kan karakteriseres som værende alment udbredte. I Danmark har man sammenlagt 8 sygdomme, som går under denne betegnelse. Man skal dog ikke opgive på forhånd, da disse sygdomme primært er livsstilssygdomme, og kan dermed forebygges ved regelmæssig Fitness og motion, og man bruger dermed fitness som præventivt medicin.

De otte folkesygdomme er:

  • Psykiske lidelser såsom stress
  • Rygerlunger (KOL)
  • Type 2-diabetes (sukkersyge)
  • Kræft
  • Knogleskørhed
  • Muskellidelser
  • Hjerte-kar sygdomme
  • Muskel- og skeletlidelser f.eks. rygsmerter
  • Astma og allergi

Modvirk kræft med daglig træning

At fitness og motion kan modvirkende disse folkesygdomme, eller minimere risikoen betragteligt, er underbygget i adskillige studier omkring motions positive påvirkning på kroppens kredsløb. En sygdom som kræft, som mange anser som værende genetisk bestemt, kan i de fleste tilfælde forhindres med daglig motion. Det anslås at fysisk aktivitet på mindst 30 minutter om dagen, kan reducere antallet af personer med tyktarmskræft med 300 og cirka 400 med brystkræft på årsbasis. Dog skal man målrette ens træning, for at kunne modvirke kræft. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du skal dyrke højintensiv motion 30 minutter dagligt. Hvilket vil sige, at din puls og åndedræt øges. Udover den daglig motion, anbefales ligeledes, at du dyrker motion, hvor du har en høj puls i 20 minutter, 2 gange om ugen.

Træn dig stressfri

Stress er en folkesygdom, som kan få katastrofale følger for de individer, som bliver ramt af dette. I 2015 var 35.000 danskere sygemeldt dagligt grundet stress, cirka 11% af alle danskere har dagligt alvorlige stresssymptomer og cirka 300000 danskere lider af alvorlig stress. Dette har ikke blot store samfundsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, men ligeledes store negative menneskelige for de ramte. Stress er ligeledes en af de folkesygdomme, som kan forhindres ved motion og fitness. Studier viser, at man blot skal dyrke fitness 4 timer ugentligt, for at modvirke stresssymptomer. Årsagen til at man modvirker stress er, at man ved fysisk aktivitet forbrænder stresshormoner og øger endorfinerne i kroppen. Udover reducering af stresssymptomer, har det ligeledes den afledte effekt, at du får mere overskud og energi, som naturligt reducerer følelsen af depression og dårlig humør.

Undgå rygproblemer med fitness

Rygsmerter er ligeledes en kendt folkesygdom, som har store samfundsøkonomiske såvel som store personlige konsekvenser. Det anslås at personer der lider af en rygsygdom, eller har rygsmerter, samlet koster det danske samfund 13 mia. kr. årligt. Der er også store personlige omkostninger ved rygsygdomme, da disse kan være decideret invaliderende og forårsage store smerter. Da rygsmerter er et stort problem i Danmark, er der foretaget meget forskning på dette område. Studier viser, at man aktivt kan forebygge – eller helt helbrede – rygproblemer, ved blot at træne målrettet styrketræning for ryggen 10-20 minutter om ugen.

Læs mere om fitness på fitness Institutes hjemmeside.

Del.

Om skribenten

Skriv din kommentar