Guide til den dedikerede Harry Potter fan: gør din tur til London til en helhedsoplevelse

0

Harry Potter serien er et af de største og mest kendte fænomener i verden. Siden de første bøger blev udgivet for efterhånden en del år siden har populariteten taget mere og mere fart. Nu er Harry Potters historie ikke kun en historie, men en hel og meget virkelig verden.

De mange dedikerede fans sørger nemlig for, at Harry Potter franchisen aldrig dør. På grund af dem er den mere i live end nogensinde før, og det betyder også, at der som fan er rigtig mange Harry Potter relaterede steder at se og aktiviteter at prøve.

England er Harry Potters hjemland

At England er oprindelsessteder for den bebrillede troldmand vil ikke komme bag på nogen. Men udover at være det fysiske sted, hvor Harry Potter blev født, så er England også centrum for alt Harry Potter relateret franchise.

Vil man som turist og fan have den fulde Harry Potter oplevelse, skal man derfor arrangere en tur til England, gerne med London som den primære base. Her er der nemlig nok at lave for enhver, som elsker de populære bøger. Både inden for gastronomi, kultur, aktiviteter og shopping.

Spis og drik som Harry Potter

Lad os kigge lidt på det til ganen først. Bevæger man sig rundt i London, så skorter det nemlig ikke på lækre steder, hvor man kan få lov til at tage en bid af troldmandsverdenen. Blandt andet kan man flere steder får den berømmede ingefærøl, som de unge troldmænd tit drikker i Hogsmeade.

Derudover er der for kort tid siden åbnet en bar, der serverer drinks med Harry Potter tema. Her får man selvfølgelig ikke serveret drinksene med farverige paraplyer og sugerør, men som dampende og boblende eliksirer som dem, professor Snape fremstiller dybt i Hogwarts kælder.

Shop som Harry Potter

En stor del af den troldmandsverden, vi elsker og kender fra Harry Potter filmene, kan man som turist opleve hos Harry Potter Studios. Her er store dele af kulisserne sat op og bevaret, så man kan få lov til at træde direkte ind i den magiske verden.

Blandt andet kan man gå en tur ned af Diagonalstrædes smalle gader, hvor et mylder af troldmandsbutikker lokker med bøger, rober, hatte og andet godt. Som turist kan man selv blive den lykkelige ejer af et væld af merchandise, hvis man har pengene og lysten.

Oplev næste kapitel i Harry Potter fortællingen

Sidst men ikke mindst er Harry Potters verden nu også rykket ud af siderne i bøgerne og den flimrende skærm og ind på de skrå brædder. Et forholdsvist nyt stykke, der fortæller historien om den næste generation af troldmænd, kan nemlig lige nu opleves i London.

Det er den perfekte mulighed for at slutte sin Harry Potter turné rundt i det engelske land med manér. Her kan man læne sig tilbage og endnu en gang lade sig trække ind i det vidunderlige univers, som man kender så godt fra bøgerne.

Del.

Om skribenten

Skriv din kommentar