Medicinsk cannabis – hvad er det lige for en størrelse?

0

Medicinsk cannabis er en interessant størrelse i det danske klima lige nu. Både på det politisk område, det sundhedsfaglige område og ude i industrien er der meget snak om denne form for medicin.

Men det gør, at det netop kan være svært at følge med i debatten. For nyhederne kan også være farvede alt efter, hvor man kigger henne, og så kan de føles umuligt at danne sin egen holdning. Det er ofte fordi, at mange af os, kan forveksle betegnelsen ”medicinsk cannabis” med begreber som ”hash” eller ”pot”, hvilket ikke er en særlig smart sammenligning.

Derfor kan du her læse om nogle af de vigtigste aspekter af medicinsk cannabis, så du kan få en bedre forståelse for denne alternative behandlingsmetode!

Hvad ER medicinsk cannabis overhovedet?

Måske er det, i lyset af mange af vores fordomme, bedre at definere, hvad dette begreb IKKE betyder.

Først og fremmest, så er dette på ingen måde det samme som hash, skunk eller andre lignende betegnelser. Disse kommer fra samme plante, nemlig cannabis-planten, men forskellen her er meget markant. Stoffer som hash indeholder nemlig en række forskellige ”cannabinoider”, som er dele af planten. En af disse kendes som THC, som giver den velkendte euforiserende følelse, som vi associerer med stofferne.

En anden er dog det, som kaldes CBD, en forkortelse for ”cannbidiol”. Dette, er hvad der oftest bruges som medicin. Med denne cannabinoid finder du ikke nogen euforiserende virkning, og i stedet har vi efterhånden set, at der er mange medicinske fordele ved at udtrække dette stof og giver det til patienter med forskellige lidelser.

Hvad kan medicinsk cannabis hjælpe med?

Lad os starte med at sige, at der stadigvæk laves utroligt meget forskning på området, for det er først i de seneste år, at vi rent faktisk er begyndt at tage cannabis som medicinsk middel seriøst.

Vi har dog set nogle rigtigt spændende tendenser! Én af de mest interessante er den smertelindrende effekt, som CBD, ofte i form af olier eller sprays, kan have. Dette er især blevet populært blandt patienter med eksempelvis sklerose eller muskelkramper. CBD er nemlig med til at lindre mange af smerterne, uden at der bliver produceret en euforiserende effekt.

Vi ved også, at medicinsk cannabis kan være rigtigt fordelagtigt for neurologiske sygdomme, altså sygdomme med grund i hjernen. CBD som stof påvirker nemlig vores nervebaner og hjerne på specielle måder. Det kan eksempelvis ses ved patienter med Parkinsons, som man flere gange har set kan nyde mange færre rystelser og taleforstyrrelser, ved hjælp af denne medicin.

Eller hvad med angst? Ofte har hash været set som et stof, som kan forværre angst – men dette er ofte på grund af THC-stoffet, som findes heri. Udtrækker man kun CBD fra cannabis-planten, så er der mange patienter med angst, som beskriver, at de føler sig mindre ængstelige.

Dette er bare nogle af fordelene ved medicinsk cannabis – hvem ved, hvad fremtidig forskning kan vise os?

Del.

Om skribenten

Skriv din kommentar