Search marketing – Søgemaskineoptimering (SEO) og Google Adwords | Outrider
  • Forside
  • SEM
    • Om SEM
    • Medarbejdere SEM
  • SEO
    • Om SEO
    • Keyword Research
    • Teknisk Onsite SEO
    • Content SEO
    • Link Building
    • Medarbejdere SEO
  • Analyser/Værktøjer
    • Konkurrentanalyse
    • Webanalyse
    • Google Analytics
    • Search Center
    • Adform
    • ZAP Search
  • White Papers
    • 13 Simple Steps Til Søgemaskine Optimering
    • 60 Site SEO Audit Checklist
  • Karriere
    • Om Karriere
    • Ledige Jobs
  • Om Os
  • Kontakt Outrider

Link Building

Du er her:Hjem » Om SEO » Link Building

Google Page RankHvorfor skal man bygge links?

Alle som gerne vil have, at deres website ligger højt på søgemaskiner, skal have mindst et par links – uanset hvor gode, deres søgeord er. Jo flere envejslinks, en side har, jo mere troværdig anses den af søgemaskinerne at være.

Jo flere kvalitetslinks, du har, jo bedre bliver du ranket på søgemaskinerne.

Reglen er, at jo mere konkurrencepræget, søgeordene er, jo flere links har du brug for. For konkurrencepræget søgeord er opbygning af links det vigtigste element til at opnå en høj rangering på alle de store søgemaskiner. (Indholdets relevans for søgeordene er også meget vigtig.)

Og nu en anekdote…

Forestil dig, at der er en 10 kilometer lang mur med en lille dør. Kun få mennesker vil være i stand til at finde den dør. Og hvis de ikke har hørt noget om, hvad der er på den anden side, hvorfor skulle de så gå gennem døren?

Forestil dig nu, at der er 200 døre gennem muren. Ved siden af hver enkelt dør er der et skilt, som forklarer hvor døren fører hen og hvad man kan foretage sig på den anden side.

Hvad sker der så? Flere mennesker går gennem de nu mange døre, fordi de nu ikke behøver at gå langt for at finde en dør – og fordi de ved, hvad de kan vente sig på den anden side.

På samme måde handler linkbuilding om at få en eller flere websites til at linke til dit site.

Der er tre typer af links:

1 – Envejslinks, som er de bedste
Website A linker til website B. Google og andre søgemaskiner rangerer generelt den slags højt i dag. Og derfor bliver man rangeret højt, hvis envejslinks viser ind til ens side.

2 – Gensidige links
Website A linker til website B og omvendt (tovejs-linkning). De er stadig gode, fordi søgemaskinerne registrerer dem, og de giver trafik fra den anden side ind til din. Men envejslink er stadig at foretrække. Gensidige links er ikke super-gavnlige når det gælder SEO, men som sagt tjener de et formål ved at skabe adgangsporte ind til dit website.

3 – Trevejslinks
Website A linker til side B. Side B linker til side C. Side C linker til side A.

Andre udtryk, du måske vil støde på, kan være:

Eksterne links eller udgående links
Links der henviser fra dit website ud til et andet site.

Interne links eller on-site links
Links til andre sider på dit site.

Backlinks eller indgående links
Links, der henviser til et website fra et eksternt site. Man bruger udtrykket backlink regelmæssigt fordi, jo flere backlinks, et website har, jo højere rangerer det på søgemaskinerne.

Der er to typer af links, som kan henvise til dit site:

1 – Kvalitetslinks
Det rangerer højt på søgemaskinerne at få links fra sider, der rangerer højt på søgemaskinerne. (Man kan se, hvor højt en side rangerer ved at se, om siden i sig selv ligger i toppen af en resultatliste, som kommer frem ved at bruge et konkurrencepræget søgeord. På samme måde kan en høj siderangering være et tegn på, om et site ligger højt).

Men også lavt rangerende eksterne links er værd at tage med. Lavt rangerende links kan eksempelvis komme fra adressekataloger og lignende, opslag på blogs, indsendte artikler, opslag i forskellige fora og links fra sociale medier.

2 – Kvantitetslinks
Kvantitetslinks er de mange links til en side, som man i det daglige ikke tænker på kan være vigtige for søgemaskiner.

Sørg for at have et mix bestående af nogle højkvalitetslinks og mange kvantitetslinks.

BTW – Hvis du har et helt nyt website og begynder at skaffe dig tusinder af backlinks på kort tid, risikerer du, at dit site bliver filtreret fra af søgemaskinerne. Sådan en fremgangsmåde virker nemlig ikke naturlig på søgemaskiner, og dit site vil derfor ikke få fuldt udbytte af de backlinks, du har skaffet.

 


Guide til linkbuilding

Linkbuilding med ikke-konkurrenceprægede søgeord

Du har brug for links, ikke kun for at gøre dig mere relevant end konkurrenterne, men også for at have reelle adgangsporte ind til dit website. For at fortsætte anekdoten fra ovenover:

…forestil dig en 10 km lang mur med en lille dør. Kun få mennesker vil finde frem til den dør, og hvis de ikke ved, hvad der er på den anden side, hvorfor skulle de så gå gennem den?

Forestil dig nu, at der er 200 døre gennem muren. Ved siden af hver enkelt dør er der et skilt, som forklarer hvor døren fører hen, og hvad man kan foretage sig på den anden side.

Hvad sker der så? Flere mennesker går gennem de nu mange døre, fordi de nu ikke behøver at gå langt for at finde en dør – og fordi de ved, hvad de kan vente sig på den anden side.

Kom med i de store, gratis og åbne fortegnelser, der er indekseret godt af søgemaskinerne. Det kunne eksempelvis være et site som dmoz. Få nogle links på de gratis fortegnelser, som har kategorier, der bare minder det mindste om dem, du arbejder indenfor, eksempelvis freeindex. Skriv indlæg og artikler til nogle relevante blogs. Du kan endda sørge for, at dine søgeord optræder flere gange på siderne og at de har en middel eller høj page rank med lavt rangerede eksterne links.

Linkbuilding med konkurrencepræget søgeord

Det sjov, man kan have med SEO, er kun lige begyndt. En vellykket linkbuilding-indsats udført af et professionelt SEO-linkbuilding firma vil normalt tage mellem et halvt og et helt år. (Et firma vil normalt gøre et godt stykke arbejde og få masser af højkvalitetslinks med relevans for sidens indhold.

Når man har opnået det resultat, man stilede efter, handler det om at blive på toppen. Og det er en helt andet sag. Dine konkurrenter vil nemlig gøre præcis det samme som dig: Prøve at blive rangeret højere på de søgemaskiner ved at bruge dine søgeord. Og netop derfor, mine damer og herrer, er SEO et løbende projekt. Hvis man ikke gør noget ved det et par måneder, vil man måske opdage, at ens website er smidt af forsiden i google-søgningen. Og det er her, de fleste brugere vil kigge. Mange vil endda forsøge et nyt søgeord, hvis de ikke finder det, de ledte efter på førstesiden.

Trin 1 – Research

Det første, du skal gøre (og burde have gjort allerede under din on-site optimering) er at analysere dine konkurrenter. Du bør allerede kende dine søgeord, så skriv dem i google (husk at bruge google.com eller .co.uk or .co.au, osv. –  de giver forskellige resultater, fordi søgemaskinerne vil vise dig de mest relevante sider.)

Kig på den første side med søgeresultater. Her ser du dine konkurrenter inden for SEO. Du vil gerne rangere højere end dem alle. Nogle er måske sider med ren information, mens andre måske er salgssider eller sider for sociale medier. Hvis de kan komme på forsiden ud af måske seks sider med søgeresultater, kan du også.

Læg mærke til webadresserne på de sider, du vil foran og brug så en gratis ”backlink analyser” (analyseværktøj til backlinks) for at se, hvor mange links, de har. Vi har en gratis backlink analyser her HENNING VI MANGLER ET LINK HER!!!. Advarsel: Det kan nogen gange være en skræmmende oplevelse, da nogle websites viser sig, at have hundredtusinder af links, som henviser til dem.

Nu ved du, hvad du er oppe mod. Så nu skal du beslutte, om du vil prøve at slå de folk, der ligger i toppen, eller om det er for står en mundfuld. Hvis det sidste er tilfældet, kan du overveje at ændre dine søgeord, så de rammer mere præcist. Fx kan du i stedet for ”PC reparation” skrive ”PC reparation København ”

Hvis du er glad for udfordringen, så gå videre til trin 2

Trin 2 – Hvem skal udføre din linkbuilding?

Den anden ting, du skal beslutte, er, om du vil betale nogen for at opbygge links for dig. Hvis du vælger ikke at hyre nogen til at bygge links for dig, men i stedet lægger opgaven i din virksomhed, siger retningslinjerne, at du skal prøve at få omkring 50 links om måneden, hvilket er ret ambitiøst. Eksterne leverandører vil altid kunne klare flere, da de har teams af medarbejdere ansat, som ikke laver andet. Du kan altid gøre det, at du briefer samtlige dine medarbejdere om, hvilke typer af websites, du gerne vil have til at linke til dig og samtidig udleverer en kort instruks (som denne) til dem og prøver at få alle til at skaffe et link om ugen.
Udfordringen er at regne ud, hvad du får for din investering, og hvor meget du skal investere for at nå det afkast, du har sat dig for. En linkbuilding-indsats skal typisk have 6-12 måneder, før resultaterne begynder at vise sig.

Hvis du godt kan lide udfordringen med selv at bygge links, så gå videre til trin 3 (og hvis ikke, så gå til trin 5)

Trin 3 – Find de websites, du vil linke til, og skriv dem ind i din linkbuilding-software eller i et Excel ark.

Derefter kan du lave en backlink-søgning på dine konkurrenter ved hjælp af et gratis SEO-værktøj og notere alle de sites, du selv vil prøve at få et link fra. Du kan købe linkbuilding-software, der automatisk vil kontrollere tingene for dig så som no-follow links, når links dør, og når andre websites stopper med at linke til dig. Hvis du ikke har råd til den slags software, så brug Excel. Det er meget vigtigt, at du holder orden på links, du selv bygger, og på sider, du beder om links fra.

Husk at du skal gå efter sider, der er relevante for indholdet på din egen side. Det er det, søgemaskiner foretrækker, og det gør brugerne selvfølgelig også (da de jo allerede er inde på disse sider fordi, de er interesserede i emnet.)

Du bør nok kun bruge Excel til de virkeligt vigtige links til dig selv. Hvis du eksempelvis har 1000 links, så er det ikke praktisk med Excel, da du så skal bruge en masse tid på at tjekke, om linkene stadigt er aktive. Noter alle websites ned i et Excel ark og plot brugbare informationer ind så som “Websitets URL”, Kontakt”, “Dato for aktivering af link”, “Dato for seneste tjek” osv. Måske kunne du også have en separat kolonne til potentielle links, for eksempel med ”dato for seneste forespørgsel om link”. Det giver ikke mening at bede nogen om et link for anden gang, hvis de ugen før har sagt nej. Det udløser kun irritation. Men måske kan du spørge igen efter nogle måneder. Det kunne være, de har skiftet mening, især hvis indholdet på dit site har ændret sig.

Trin 4 – At bede om links

Når du beder om links, så kontakt webmasteren direkte, hvis du kan. Prøv for alt i verden at undgå at virke som om, du spammer dem. Skriv personligt til webmasteren og lad eventuelt en kommentar falde af om, hvad du synes om noget på hans eller hendes site. Sørg for, at man kan se, at det ikke er en automatisk genereret email. Det vil øge din chance for succes. Du kan endda forsøge at skrive et par kommentarer på deres side eller i deres forum, så du lærer webmasteren at kende.

Når du beder om et link, så gør det let for webmasteren at placere linket på deres site. Folk har generelt ikke lyst til at bruge en masse tid på at linke fra deres egen side til andre. Derfor bør du give dem den præcise HTML-kode med den rigtige URL, den korrekte link-tekst (husk dine søgeord) og den korrekte link-alt-text (som passer til den side, linket henviser til) og sørg for, at der er et do-follow tag (hvis det tag ikke er der, vil søgemaskiner stadig følge linket, så vær helt sikker på, at der ikke er et “no-follow” tag).

Du vil måske opleve, at webmasteren vil have et link tilbage. Gensidige links har ikke samme betydning for søgemaskinerne nu om stunder fordi, det er for åbenlyst, at der ligger en bevidst strategi bag at bruge dem. Nogle få gensidige links er stadig en fordel, især hvis de går fra og til et website med et indhold, der ligner din, er rig på søgeord og rangerer højt på søgemaskinerne. De fungerer også stadig som adgangsporte ind til dit website, hvilket jo altid er godt. Der er ikke nogen regler på området, men generelt skal du forsøge at holde antallet af gensidige links nede og antallet af envejs-links oppe.

Når du har fået bekræftet et link, bør du notere det ned i din linkbuilding-software eller i et Excel ark. Kontroller samtidig, om linket lever op til de kriterier, du spørger efter; det korrekte URL-link, den rigtige link-tekst, den rigtige ALT-tekst og tjek også, der ikke er et no-follow-tag på det.

Trin 5 – Kontroller at linkene stadig er i live

Alle links har en tendens til at leve en vis tid. Du vil opleve links, der er aktive i få måneder og links, der lever flere år. I takt med, at websites modnes og udvikler sig, taber de ofte links, eller der bliver truffet en beslutning om, at visse links skal skæres væk. Hold styr på linkene, og kontroller dem jævnligt for at være sikker på, at de stadig er der. Når du har masser af links, kan det være praktisk at have linkbuilding-software, der automatisk tjekker dine links for dig.

Hvis du ændrer URL’en på en af dine sider, som der linkes til, så sørg for, at der omdirigeres fra den gamle URL til den ny. Sørg for ikke at miste trafik pga. døde links!

Trin 6 – Vær vedholdende

Linkbuilding er en proces, du skal blive ved med at arbejde på. Når det gælder de konkurrenceprægede søgeord, vil dine konkurrenter blive ved med at bygge deres linksamling. Derfor skal du gøre det samme for ikke at gå bagud af dansen. Ellers risikerer du, at det går ud over din rangering på søgemaskinerne.

Tweets

  • Latest Tweets
  • Error: {"errors": [{"message": "The Twitter REST API v1 is no longer active. Please migrate to API v1.1. https://dev.twitter.com/docs/api/1.1/overview.", "code": 68}]}

Tweets

  • Latest Tweets
  • Error: {"errors": [{"message": "The Twitter REST API v1 is no longer active. Please migrate to API v1.1. https://dev.twitter.com/docs/api/1.1/overview.", "code": 68}]}

Tagcloud

Artikler Nyheder

Outrider er en afdeling af GroupM. Copyright 2012 Outrider. All Rights Reserved. WPP - Leaders in Advertising, Marketing & Media. Privacy Policy Terms of Use.