Hos Outrider har vi været så heldige, at vi netop har fået tre nye medarbejdere ombord. Det er ikke kun godt for snakken over frokosten, for med tilgangen af Trine, Lasse og Signe har vi igen styrket vores kompetencer – denne gang inden for produktion af dansk kvalitetsindhold og kundestyring.
Stort velkommen til alle tre!
Hvem er de?
Vi spurgte de 3 nye medarbejdere hvem de var, og fik disse svar.

Signe, SEO Project Manager
Jeg er uddannet Cand. Scient. Idræt og sundhed med en overbygning bestående af Projektledelse, Marketing og Kommunikation. Tidligere har jeg arbejdet som konsulent i Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune. Der har jeg blandt andet styret en del projekter og arbejdet med mange frivillige. Min erfaring med SEO kommer fra websites hvor jeg har lavet opbygning og design.
Udover det arbejdsmæssige fylder motion og sundhed en del – andet ville også være mærkeligt med den uddannelse!

Lasse, SEO Blogger
Jeg er 24 og har en bachelor i Kommunikation og Humanistisk Informatik fra Aalborg Universitet København. Så har jeg også tidligere blogget meget, og er pt. i gang med en større blogsatsning omkring biler, som forhåbentlig bliver rigtig fed – det er her jeg bruger meget af min fritid i hvert fald. Førhen har jeg bl.a. været studenterkoordinator for Forbundet Kommunikation og sprog og studentermedhjælper på et kommunikationsbureau.

Trine, SEO Blogger
Jeg er lige flyttet til København fra Jylland (for under en måned siden), så jeg er basically en fortabt jyde, der elsker yoga, løb, bøger, blogs, reality-tv og min kat Kaj (og lidt min kæreste). Jeg er 25 år og studerer en kandidat i Dansk med en kommunikationsfaglig profil. Jeg har en bachelor i Dansk og Journalistik. Så det var det uddannelsesmæssige.
Erhvervsmæssigt er jeg sporadisk skribent og korrekturlæser på SAMSON. Derudover har jeg undervist i Morfologi og Syntaks på Aarhus Universitet og udført tekstforfatning på konsulentbasis. Endeligt har jeg arbejdet i tøjbutik i 6 år som alt fra almindelig salgsassistent over butikschef til deltids salgsassistent
.