Danmarks højeste punkt

Kender du Danmarks højeste punkt? Allerede tilbage i midten af 1800-tallet blev Ejer Bavnehøj målt til at være Danmarks højste bjerg. Men godt hundrede år senere i 1941 fandt man ud af, at en gravhøj i Yding Skov faktisk var højere.

Det satte gang i en større diskussion om, hvordan man kunne definere det højeste punkt. Diskussionen endte dog med, at professor N.E. Nørlund definerede Danmarks højeste punkt som værende det højeste naturlige punkt – altså at gravhøje og andre menneskeskabte jordbunker ikke kunne tælle med.

I 2004 og 2005 gennemborede tre forskere; en professor i geografi, en arkæolog samt en kontorchef i Kort- og Matrikelstyrelsen, over 100 gravhøje i Danmark. Målet var at finde ud af, hvor landets højeste bakketoppe sluttede, og hvor gravhøjene på toppen af dem begyndte.

Med undersøgelsen kunne forskerne konkludere højst overraskende, at det hverken er Yding Skov eller Ejer Bavnehøj, der kan bryste sig af at være Danmarks højeste punkt.

Møllehøj er Danmarks højeste punkt

Det er derimod Møllehøj knap et par hundrede meter vest for Ejer Bavnehøj, der med sine 170,86 meter over havet er Danmarks højeste naturlige punkt.

Hvis man medregner gravhøjen i Yding Skov, rager bakken 172,54 meter over havet, og det er nok til at give bakken titlen som Danmarks højeste. Men med gennemboringen af gravhøjen kunne de tre forskere konkludere, at gravhøjen i skoven lagde 177 centimeter til bakkens naturlige højde.

Dermed er Yding Skov officielt målt til 170,77 meter over havet, hvilket er helt præcis 9 cm lavere end Møllehøj, der dermed er Danmarks højeste.

Ejer Bavnehøj er Danmarks tredjehøjeste naturlige punkt med sine 170,35 meter over havet.

Ifølge Kort- og Matrikelstyrelsen er Danmarks højeste naturlige punkter:

  1. Møllehøj – 170,86 meter over havet
  2. Yding Skovhøj – 170,77 meter over havet
  3. Ejer Bavnehøj – 170,35 meter over havet
  4. Lindbjerg – 170,08 meter over havet
  5. Margretelyst SØ – 169,78 meter over havet
  6. Vistofte – 169,44 meter over havet
Previous articleMoscow Mule

Get in Touch

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Related Articles

Danmarks højeste punkt

Kender du Danmarks højeste punkt? Allerede tilbage i midten af 1800-tallet blev Ejer Bavnehøj målt til at være Danmarks højste bjerg. Men godt hundrede...

Moscow Mule

Moscow Mule er intet mindre end en klassiker og så er den simpel og smager helt fantastisk. Her får du den klassiske opskrift.

Albert Einstein citater

Albert Einstein er nok mest kendt som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd og faderen til den almene relativitetsteori, men han var også...

Get in Touch

21,613FansLike
0FollowersFollow
0SubscribersSubscribe

Latest Posts

Danmarks højeste punkt

Moscow Mule

Albert Einstein citater

Whiskey Sour

25 klassiske julesange