Tomatsuppe er cremet og lækker

0

Den røde, cremede tomatsuppe er vel nok den mest udbredte form for suppe. Den vi tænker på i relation til ordet ‘suppe’. På den anden side er suppe noget mange mener ikke er et måltid i sig selv, hvilket deler vandene. På en meget stille og rolig måde, da der er tale om suppe og ikke store politiske spørgsmål.

Den gode grundopskrift

Om du vil kalde det et måltid, en forret eller en snack gør ikke den store forskel i den større sammenhæng. Det handler mest om, at have en god grundopskrift at gå ud fra og så opbygge suppen omkring den. Som et godt og stabilt fundament, kan den helt rigtige grundopskrift ikke gå galt. Læs her.

For at sikre dig den bedst mulige grundsmag – nemlig den tomaternes sødme giver – er det vigtigt at vælge tomater med masser af smag og power. I Danmark er det rigtig svært at få fingrene i rigtigt solmodne og smagfulde tomater, der indeholder den sødme og varme suppen kræver, for ikke at blive kedelig. Derfor er det ofte et bedre valg, at satse på de flåede tomater på dåse eller karton. Vælg gerne de økologiske, da de ofte har mere smag end de billigere versioner.

For at understrege tomaternes smag kan der yderligere tilsættes tomatpure, som er en forstærket og koncenteret udgave af de flåede tomater.

De resterende ingredienser er simple: løg, hvidløg, rød peber og chili.

Fløde eller ej

Når grundopskriften sidder i skabet og suppen er blendet er det et spørgsmål om fløde eller ej. Du kan sagtens vælge at servere suppen som den er med en god klat cremefraiche og et drys persille på toppen. Det i sig selv er en super lækker og sund ret med et lækkert stykke brød til.

Ønsker du en mere fyldig og cremet suppe kan du med stor fordel tilsætte en god sjat fløde. Om du vælger piske- eller madlavningsfløde er helt op til dig, udkommet er det samme i sidste ende. Suppen bliver mere rund og blød i konsistensen og gør den lidt mere fyldig og mættende.

Pasta eller ej

Når beslutningen om fløde er taget, er der lige en mere hurdle du skal over, før du kan sætte dig ned og nyde din suppe med god samvittighed. Skal der pasta i eller ej?

Her snakker vi ikke spaghetti eller linguini men suppehorn eller skruer. For dem, der ikke mener suppen i sig selv er et måltid i sig selv kan tilføjelsen af et par håndfulde suppehorn hurtigt deeskalere en diskussion under opsejling. Hvis der yderligere lægges et flute med eller uden hvidløgssmør i ovnen er freden ved middagsbordet helt sikret.

Den omstridte tomatsuppe er nu et måltid i alles øjne og udkommet af den gode grundopskrift med et par tilføjelser i form af fløde og pasta kan nydes i ophøjet ro og fred. Velbekomme.

Del.

Om skribenten

Skriv din kommentar